Servicekoordinator (stillingen er besat)

Leica Geosystems A/S

Servicekoordinator til maskinstyring
- som trives i tæt samarbejde med entreprenørkunder

Leica Geosystems leverer højteknologisk maskinstyring til den danske bygge- og anlægssektor. Maskinstyring er teknisk avanceret udstyr, som vi har udviklet til driftssikre produkter og løsninger. Vi har opbygget et godt navn i branchen som anerkendt kvalitetsleverandør, og servicefunktionen har været afgørende for, at vi nu er nr. 1. Vi søger en person med gennemslagskraft til daglig koordinering af montage og service af vores maskinstyringssystemer. Du skal have teknisk interessere og være fleksibel, men vigtigst af alt, så skal du have erfaring med at lede en serviceorganisation – gerne indenfor entreprenørbranchen.

Efter grundig oplæring vil du, som vores nye servicekoordinator, stå for at koordinere alle installationer, alt service og alt kundetræning ifm. vores maskinstyringssystemer i hele landet. Vi har både egne ansatte og faste samarbejdspartnere til at løfte opgaverne, og dit ansvar er, at opnå optimal udnyttelse af ressourcerne og maksimal effektivitet og kundetilfredshed. Du er kundernes one-point-of-contact, og vil hands-on planlægge installationer, service og idriftsætningsuddannelse. I processen vil du kommunikere med mange forskellige både i skrift og tale.  

Vi søger en person, som har interesse i at optimere driften, og derfor vil du dagligt skulle være opmærksom på og lydhør overfor mulige forbedringer. Ledelsesmæssigt får du ansvaret for 8 montører og eksterne samarbejdspartnere, som du skal sørge for at uddanne, motivere og lede på en måde, så vi fastholder en god virksomhedskultur, samtidig med at vi optimerer driften. Ligeledes skal du supportere salgsafdelingen, og pga. din dybe indsigt i kunderne, vil du indgå i kundekoordinering på tværs af virksomheden. 

Lidt om dig som person 
Den ideelle kandidat har minimum 3 års dokumenteret erfaring som koordinator/planlægger af serviceopgaver, gerne fra maskinstyrings- eller entreprenørbranchen. Du er ekspert i kundekontakt på telefonen og er forberedt på lange arbejdsdage, når det er krævet – hvilket det sikkert sjældent er, da du formår at planlægge i god tid og forudse mulige problemer. Du skal være i stand til at arbejde og løse problemer meget selvstændig, og hurtigt sætte dig ind i nye problemstillinger.

Din baggrund er enten landbrugs- eller entreprenørmaskinmekaniker eller også har du tidligere arbejdet som maskinfører. Du vinder positiv respekt som leder pga. din personlighed, og du formår både at lede teamet og kunderne på en proaktiv måde til alles tilfredshed. Du kan træde i karaktér hvis det er krævet, og ved hvordan det bedst gøres i entreprenørbranchen for at fastholde kunde- og medarbejdermotivation. 

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.

  • Planlægning og koordinering af installation, service og undervisning ifm. maskinstyringssystemer i Danmark
  • Intensiv telefonisk dialog med kunder, omkring servicering af deres produktionsapparat
  • Sikre optimalt informationsflow til kunder, partnere og internt igennem processerne
  • Administration af servicesager, herunder fakturering og opfølgning
  • Koordinering og forhandling med eksterne servicepartnere
  • Udvikle processer og optimere driften – med fokus på forretningen 
  • Undervisning, ledelse og motivation af medarbejdere
  • Kundekoordinering i tæt samarbejde med Customer Care Teamet
  • Logistikkoordinering, lagerkontakt og administration af lager

Vores forventninger til dig er bl.a. at

  • Du har baggrund som landbrugs- eller entreprenørmaskinmekaniker, og har evt. kørt som maskinfører
  • Du har en struktureret og velorganiseret måde at arbejde på
  • Du er god til både at planlægge på lang sigt, og reagerer hurtigt på den korte bane, når det er krævet
  • Du har et højt drive og selvstændighed, da du er bindeled mellem kunder og organisationen
  • Du har et højt stressniveau og evner at træffe gode beslutninger under tidspres
  • Du er vant til at yde den bedste service til kunderne, og sætter dig ind i kundernes behov
  • Du er kommercielt orienteret og holder forretningen for øje i alt hvad du gør
  • Du er ekspert i IT og at du anvender planlægningssystemer i dit daglige arbejde
  • Du taler og skriver engelsk på højt niveau

Hvis du er den rette person, kan du forvente at indgå i et team af dygtige kollegaer, der hjælper og bakker hinanden op i det daglige.

Aflønning ift. kvalifikationer. FirmaPC og firmamobil, samt pension og sundhedssikring er en del af ansættelsespakken.

Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du en hurtig vurdering af din profil ift. jobbet, så er du velkommen til at kontakte vores organisationskonsulent Proces Support A/S - Per Schorling - på telefon 2332 5825.

Ansøgning mrk. ”Servicekoordinator – Leica Geosystems”, sendes til Proces Support A/S som pdf per e-mail på job@processupport.dk

Ansøgningsfrist: 18. december 2016. Alle ansøgninger behandles fortroligt. 
Download jobopslaget <link file:627 _blank download>her

Download brochure her bit.ly/1Ee84EB
Se en video om brugen af vores udstyr her bit.ly/1KHO0HH

With its advanced technology, Leica Geosystems has been revolutionizing the world of measurement and surveying for nearly 200 years. Part of Hexagon, a leading global provider of integrated design, measurement and visualization technologies, Leica Geosystems has established itself as a leader in the machine control technology market, providing innovative solutions to the construction industry on a global basis. In Denmark we are based in Odense. More information on: www.leica-geosystems.com 

Leica Geosystems Machine Control provides durable, high-quality products to increase the efficiency of construction operations. Customers all over the world benefit from sophisticated solutions to use advanced technology, improve accuracy and reduce operating costs. As a leading industry provider, Leica Geosystems Machine Control offers a comprehensive end-to-end service from initial consultation and evaluation through to installation, training and support for the widest range of machine control and positioning applications. Regardless the machine type, model or brand our customers use, we are committed to delivering best-in class products, comprehensive solutions and exceptional customer service for your needs — anytime, anywhere.