Content Manager (stillingen er besat)

SH Group

Content Manager til teknisk orienteret vækstvirksomhed
- i offshore og marinebranchen globalt

Vi tilbyder dig
Har du ambitioner, som rækker ud over hvad du får indfriet i dit nuværende job? Kan du se dig selv være ansvarlig for at sikre en solid brandingplatform på tværs af forskellige forretningsområder? Og trives du med at være i en rolle, hvor du står for SoMe content og fagmediekontakt? Så er det måske noget for dig, at blive Content Manager hos SH Group?

SH Group A/S leverer innovative maskinløsninger og service til hele verden, og har en stor og voksende kundekreds, der omfatter betydende virksomheder indenfor offshore og marine branchen. Vi producerer og servicerer en bred vifte af hydrauliske, mekaniske og elektriske systemer, og er kendt for at levere kundetilpassede løsninger med kort leveringstid. I denne stilling får du mulighed for en hverdag med stor afveksling, hvor du kan bruge din erfaring med b-to-b teknisk marketing til at skabe den optimale platform for vækst for SH Group.
 
Som Content Manager med direkte reference til vores CSO, bliver du en nøgleperson i virksomheden. Du vil selvstændigt, og i samarbejde med resten af salg og service sikre, at SH Group bliver kendt og anerkendt på det globale marked. Du vil stå for hands-on produktion af indhold, publicering på de medier vi bruger, og koordinering af messedeltagelse. Der må forventes lejlighedsvis rejseaktivitet i forbindelse med stillingen, og du skal forvente, at yde en stor indsats i hverdagen, når muligheder byder sig - f.eks. når vi får en high profile ordre.

Lidt om dig som person
Du er drevet af at levere høj kvalitet i dit arbejde, og brænder for at levere indhold der fænger. Du går i detaljen, og bruger dine erfaringer til, at finde det optimale set-up både grafisk og indholdsmæssigt. Du kan holde en rød tråd i materialer på tværs af forretningsområder, så vi får synergi i vores kommunikation. Du trives med afveksling, og kan bevare overblikket, selvom deadlines nogle gange er korte, og det tekniske niveau højt.

Du er struktureret, har et højt energiniveau og en god portion kommerciel tæft og overblik. Som person er du i besiddelse af en faglig stolthed og vindermentalitet, som får dig til at yde det ekstra der skal til, for at levere det absolut bedste resultat. Da vi opererer i et marked med store anerkendte kunder, skal du kunne positionere os på niveau med dem. Har du indsigt i offshore og/eller marine er det en fordel, men det er ikke et krav.

Din baggrund er formodentlig en sproglig, kommerciel eller teknisk uddannelse, og du har erfaring fra en marketingafdeling, hvor du hands-on har sørget for, at få ting til at ske. Du formulerer dig perfekt på engelsk og dansk, og har grafisk sans, uanset om det handler om en hjemmeside, en messestand eller en brochure. Endelig har du let ved at tilegne dig ny viden på egen hånd, og finde kreative løsninger, som differentierer os fra konkurrenterne.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.

  • Daglig ledelse af alle marketingaktiviteter i SH Group
  • Styring af brandingplatform for hele SH Group
  • Styring af corporate grafisk design linie i alle medier
  • Content produktion til og publicering på alle relevante b-to-b medier, herunder SoMe
  • Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
  • Oprettelse af ny hjemmeside og vedligeholdelse af samme
  • Ansvarlig for messeplanlægning og afvikling på 3-4 specialiserede messer årligt
  • Projektledelse på tværs af organisationen og med samarbejdspartnere ifm. projekter
  • Ansvarlig for at lægge aktivitetsplan og overholde budget
  • Arbejdet vil primært være på virksomheden i DK, men ca. 20 rejsedage årligt må forventes ifm. messer

Vores forventninger til dig er bl.a.

  • Uddannelse indenfor enten det sproglige, kommercielle eller tekniske område
  • Perfekt engelsk til alle marketingmedier, herunder særligt SoMe og redaktionelt indhold
  • Teknisk forståelse og interesse
  • Udpræget forståelse for og erfaring med global b-to-b marketing i et nichemarked
  • Erfaring som corporate branding ansvarlig i en virksomhed med flere forretningsområder
  • Erfaring med at drive en mindre marketingfunktion på alle niveauer
  • Trives i en organisation med højt tempo, og indstillet på at yde en stor indsats, når det krævet
  • Gode projektleder- og logistikstyringsevner
  • Erfaring med informationsindsamling internt og eksternt
  • Struktureret arbejdsmetode, der skaber overblik for dig selv, kolleger og ledere
  • Gode kommunikationsevner internt og eksternt
  • Erfaren bruger af Adobe CS/CC – primært InDesign, Photoshop, Illustrator
  • Erfaren burger af MS Office, særligt Word og PowerPoint
  • Bruger af ERP, gerne AX-2012, f.eks. til indkøbsrekvisitioner

Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der matcher stillingens krav og dine kvalifikationer.

For yderligere oplysninger kontakt vores organisationskonsulent Proces Support A/S - Per Schorling på telefon 2332 5825. Ansøgning mrk. ”Content Manager – SH Group”, sendes til Proces Support A/S - Per Schorling per e-mail på <link>job@processupport.dk.

Ansøgningsfrist
Vi indkalder til samtale løbende, og besætter stillingen, når vi har fundet den rette. Så skynd dig at søge, hvis du er interesseret. Alle ansøgninger behandles 100% fortroligt.
Download stillingsopslaget <link file:594 _blank download>her


SH Group A/S er en førende international virksomhed inden for udvikling, produktion og servicering af hydrauliske og mekaniske systemløsninger til marine-, offshore-, og industrisektoren, og har datterselskaberne Sepro Technology og Nor Crane, ligesom vi har kontor/repræsentation flere steder i verden.

SH Group A/S blev grundlagt i 1974 og beskæftiger i dag ca. 250 kvalificerede medarbejdere på hovedafdelingen i Svendborg og vores andre afdelinger verden over. Vi har en meget omfattende in-house produktion, som gør at vi kan håndtere hele værdikæden ifm. maskinproduktion selv.