Supervisor (stillingen er besat)

Til Lindø Port of Odense

AMBITIØS SUPERVISOR TIL VIRKSOMHED I VÆKST
- moderne industripark/havn med fokus på vækst i offshore og marine

Vi tilbyder dig
Er du en teknisk velfunderet maskinmester eller lignende baggrund? Har du erfaring med at planlægge, koordinere og gennemføre heavy-lift? Og kan du se dig selv i en teamleder funktion indenfor transport og løft af tungt udstyr? Så er det måske noget for dig, at blive supervisor hos Lindø Port of Odense?

Lindø Port of Odense er en veletableret havn og industripark, der huser et stort og voksende antal virksomheder inden for offshore og marine. Vi tilbyder unikke produktionsfaciliteter og stærke logistikløsninger, der skaber optimale rammer for produktion, lagring og udskibning af store komponenter til kunder indenfor offshore, marine og tung industri. Da vi oplever vækst i antallet af nye lejere og blandt eksisterende lejere, søger vi en ny kompetent kollega til vores team på Lindø.

Lidt om dig som person  
Du har en faglig baggrund, suppleret med en uddannelse som maskinmester eller lign.
Hvis du har erfaring fra marine/offshore branchen, er det en fordel - gerne suppleret med nogen projektledererfaring indenfor branchen, og erfaring med at overholde gældende sikkerhedsregler.

Du har et højt energiniveau og kommunikerer ubesværet med kolleger og kunder. Du forstår, at planlægge og koordinere en driftsorganisation med fokus på at overholde terminer og sikre en god økonomi.

Da vores kunders indtjening afhænger af vores leverancer, skal du forstå at levere en perfekt ydelse til tiden, og holde hovedet koldt, hvis alt ikke lige går som planlagt.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.

  • Ordremodtagelse løft og transport
  • Daglig planlægning og koordinering af ressourcer (i alt 3 mand i afdelingen inkl. dig)
  • Administrativ opfølgning samt udarbejde faktureringsgrundlag
  • Supervision ved løft og transport opgaver
  • Uddanne portal og KAMAG førere/opstillere
  • Kran og KAMAG kørsel
  • Planlægning og udførelse af loadtest for kunder
  • Udarbejde tilbud på transport/løft/loadtest
  • Indgå i heavy-lift operationer og vagtordning som ressource ????

Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der matcher stillingens krav og dine kvalifikationer.

For yderligere oplysninger kontakt vores organisationskonsulent Proces Support A/S - Per Schorling på telefon 2332 5825. Ansøgning mrk. ”Supervisor – LINDØ port of ODENSE”, sendes til Proces Support A/S - Per Schorling per e-mail på <link>job@processupport.dk.

Ansøgningsfrist: 29/9-2014, men vi indkalder relevante kandidater løbende – så skynd dig at søge
Alle ansøgninger behandles naturligvis fuldt fortroligt.

<link file:443 _blank download>Download jobopslag.

LINDØ port of ODENSE omfatter i alt 6,4 mio. m2 industri- og havneområde fordelt mellem den indre havn i Odense, Odense Havneterminal på Lindø og Lindø Industripark. Kerneydelserne er udlejning af bygninger og arealer, kraner og mandskab, lastning/losning af skibe samt løfte- og transport-opgaver. Vi råder over kraner med op til 1.000 t løfteevne, transportkøretøjer med op til 1.110 t lasteevne samt ISPS-godkendt havn med 1.250 m kaj.