Sitemap
Hvad er et sitemap? ja, det kan bedst oversættes som et vejkort, i dette tilfælde et kort over din installation, hvor alle sider er angivet.
Dit sitemap spiller en væsentlig rolle af flere årsager: for det første er det en god service til de af dine besøgende, som gerne vil have et hurtigt overblik over din side.
Dernæst tæller det med, når Google besøger din hjemmeside for at indeksere siderne. Her hjælper dit sitemap Googles "bots" til at finde sider, som ellers ikke ville blive fundet så hurtigt, og i værste fald slet ikke.
TYPO3 genererer automatisk dit sitemap, når du opretter en side eller en underside. Hvis du dog på et tidspunkt får bygget en meget stor side op, kan det være en fordel at dele sitmap'et op i flere mindre. Både for dine besøgendes overskuelighed og for Googlebotterne.
Det skal så i givet fald gøres manuelt, men det vil vi også gerne hjælpe dig med.