Tekst og oversættelser |
En vigtig del af virksomhedsledelse og -kommunikation består i at formidle budskabet på den rigtige måde. Hos Proces support A/S har vi ressourcerne, kompetencerne og erfaringen til at løse professionelle tekstopgaver for vores kunder – på dansk, engelsk og tysk.
Ud over, at det rent faglige og tekniske naturligvis er i orden, er vi rigtigt gode til at lytte og stille spørgsmål. Det betyder, at vi på kort tid kan sætte os ind i dine behov, din virksomhedskultur og det, du gerne vil have kommunikeret. Vi formidler budskaberne i et forståeligt, præcist sprog, der fokuserer på det væsentlige. Vores forretningsmæssige indsigt og brede branchekendskab sikrer, at vi forstår dine mål, og at vi minimerer den tid, som du bruger på briefing.
Vi har inden for de sidste par år løst en lang og varieret række tekstopgaver, f.eks.
- Årsrapporter
- Pressemeddelelser
- Brochurer
- Nyhedsbreve
- Personaleblade
- Firmapræsentationer
- Produktinformation
- Hjemmeside
- Firmamagasiner
- Personalehåndbøger
- Jubilæumsskrifter
- og kunderne har været lige så forskellige, bl.a. rederier, industri- og service-virksomheder, uddannelsesinstitutioner, forsyningsselskaber og designvirksomheder.
En stor del af kunderne er globalt orienterede, og det gør, at tekst ofte fødes på engelsk, men også rene oversættelsesopgaver til og fra engelsk eller tysk tager vi os af.
Så kontakt os, hvis du vil hurtigt i mål med din skriftlige kommunikation.

