Tilpasning af processen til den enkelte kunde.

Processen

Arbejdet med en strategi skal ikke blot udmøntes i endnu en mappe i reolen. Den skal derimod danne grundlag for konkrete handlinger i hverdagen de næste 2-3 år.

Omvendt skal det også være et ordentligt stykke arbejde, hvor alle relevante sten vendes for at se, hvad der gemmer sig nedenunder. Derfor er analyse og refleksion en vigtig del af en velovervejet strategi.

Den overordnede proces:

  1. SWOT analyse af egne stærke og svage sider og udviklingen blandt kunder, konkurrenter, leverandører og samarbejdspartnere. Vurdering af den overordnede udvikling i samfundet og specielt i de områder, der har indflydelse på virksomhedens salg
  2. Opstilling af scenarier for, hvordan vækst kan skabes, og refleksion over disse 
  3. Foreløbigt valg af strategi 
  4. Funktionsopdelt oversigt over de handlinger, der er nødvendige for at nå den ønskede vækst, og funktionsopdelt budgetlægning 
  5. Samlet økonomisk vurdering af strategivalg og tilpasning af funktionsopdelte handlingsplaner 
  6. Endeligt strategivalg, beslutning af handlingsplaner og fastlæggelse af overordnede budgetter

Igennem hele strategiudviklingsforløbet fører vi en åben dialog med alle relevante medarbejdere. Dette bibringer ikke alene en større grad af accept af strategien, når den skal omsættes til handling, men medfører også, at vigtige input fra dem, der er tættest på kunderne, bruges aktivt.

Tilpasning af processen til den enkelte kunde betyder, at vi nogle gange udvikler både idégrundlag, vision og mission som en del af strategien, men det er langtfra altid påkrævet. Enten fordi kunden allerede har fastlagt disse, men blot mangler at se resultaterne, eller også fordi det er at skyde over målet for at nå resultaterne.

Et stærkt fokus på handlinger sikrer dig en strategi, som skaber resultater på både kort og langt sigt.

Kontakt os for at høre mere