Kursusforløb, hvor ledergruppen i teori og – ikke mindst – praksis lærer, hvordan medarbejderudviklingssamtalen kvalitetssikres - Sådan gøres MUS-samtalen til et reelt arbejds- og udviklingsværktøj
- Kvalitetssikring af samtalen og processen
- Kursusforløbet sikrer deltagerne maksimalt udbytte
- Virksomhedstilpasset forløb – kursusmaterialet bliver efterfølgende
virksomhedens egne værktøjer
Hvorfor kvalitetssikre MUS samtaler? Den årlige MUS-samtale er virksomhedens og den ansattes mulighed for at gøre status med henblik på at fastholde og udvikle medarbejderen og for i en konstruktiv dialog at fastsætte kommende mål og afstemme forventningerne til samarbejdet hos begge parter.
For at sikre, at alle medarbejdere får samme oplevelse af MUS-samtalen som et brugbart og seriøst værktøj, er det vigtigt, at der i ledergruppen er indarbejdet nogle standarder og metoder til gennemførelse af samtalerne, så resultaterne bliver brugbare for både medarbejder og leder og for virksomhedens HR-afdeling. De danner bl.a. grundlag for fremtidige kompetenceudviklingsprogammer - internt og eksternt - samt for evt. behandling af samarbejdsproblemer eller konflikthåndtering.
Forberedelse til kurset Forud for kurset arrangerer Proces Support A/S et kick-off møde hvor vi sammen med kundens HR-ansvarlige fastlægger rammerne for kurset, og det besluttes, hvor der skal sættes primær fokus, og hvilke konkrete mål der skal opfyldes med projektet.
På basis heraf opstiller Proces Support A/S en model for processen og udarbejder værktøjer med kundens logo, således at de kan bruges som virksomhedens værktøj i fremtiden.
Proces Support A/S forbereder roller til hver deltager, og den enkelte deltager får tilsendt oplysninger om sin rolle og bliver opfordret til ikke at fortælle andre, hvilken rolle man har fået.
WORKSHOP I I første del af kurset sættes der fokus på mellemlederens rolle i virksomheden, med udgangspunkt i følgende emner: - Hvordan repræsenterer man ledelsen, samtidig med at man er kollega med sine underordnede?
- Hvordan reagerer man på negative udtalelser og brok?
- Hvad kan man som mellemleder committe sig til på virksomhedens vegne?
- + andre emner, alt afhængig af resultatet af kick-off mødet
Workshoppen er meget praktisk orienteret og forudsætter deltagernes aktive medvirken. Den vil være baseret på, at den enkelte deltager får øvet sine færdigheder, og at gruppen i fællesskab bliver enige om og får synliggjort 5 hovedregler for god mellemledelse i virksomheden.
Afprøvning i praksis I perioden efter workshoppen får mellemlederne lejlighed til at afprøve deres nye færdigheder i rigtige MUS-samtaler, og deres erfaringer noteres i korte rapporter med hovedkonklusioner, som kommer til alle mellemledernes kendskab.
WORKSHOP II Her sættes der fokus på, hvordan man håndterer dialogen med medarbejderen i selve MUS-samtalen.
Også til denne del af workshoppen har Proces Support A/S forberedt og på forhånd distribueret roller til hver enkelt deltager – og der bliver lagt op til hårde forhandlinger, som bl.a. omfatter følgende emner: - Hvordan skaber vi målrettet udvikling hos medarbejderne?
- Hvordan kan man sige nej, uden at medarbejderen føler sig som
”taberen”? - Hvordan sikrer man en åben dialog – herunder kropssprogsudvikling
- + andre emner, afhængigt af resultatet af kick-off mødet
Workshoppen er meget praktisk orienteret og forudsætter deltagernes aktive medvirken. Den vil være baseret på, at den enkelte deltager får øvet sine færdigheder, og at gruppen i fællesskab bliver enige om og får synliggjort 5 hovedregler for god MUS-kommunikation i virksomheden.
Afprøvning i praksis I perioden efter workshoppen får mellemlederne lejlighed til at afprøve deres nye færdigheder i rigtige MUS-samtaler, og deres erfaringer noteres i korte rapporter med hovedkonklusioner, som kommer til alle mellemledernes kendskab.
Opsamling på forløbet Som afrunding og opsummering af forløbet af de to workshops afholdes der afslutningsvis et opsamlingsmøde med diskussion og evaluering af følgende: - Hvad har vi lært?
- Holder vi fast i de 5+5 hovedregler, eller skal nogen af dem tages op til revision?
- Hvordan kan vi bruge hinandens styrker på tværs i ledergruppen?
- Skal vores erfaringer kommunikeres ud i organisationen
– og hvem gør det?
Generelt Alle værktøjer og indhold, der udvikles i forløbet, kan efterfølgende frit anvendes af kunden.
Kurset kan efter kundens ønske arrangeres internt i virksomheden, eller det kan afholdes eksternt på et kursussted.
Hvert enkelt kursusforløb tilpasses i vidt omfang hver enkelt virksomhed, og med mindre der gør sig særligt sammenfaldende interesser gældende for flere virksomheder, gennemføres kurset derfor i princippet kun for ledere fra en enkelt virksomhed.
For at opnå det optimale udbytte anbefales det at, at kurset så vidt muligt gennemføres, så det tidsmæssigt ligger op ad den periode, hvor virksomheden gennemfører MUS-samtaler, så teorierne kan afprøves i reelle samtaleforløb.
Formål: Udvikling af kommunikative og organisatoriske kompetencer ifm. med MUS-samtaler
Tidsramme: Gennemføres efter aftale – som workshop over 2 halve dage + opfølgning
Deltagere: Mellemledere og ledere – minimum 7 deltagere
Pris: 6.100 DKK/person, excl. moms og excl. evt. udgifter til kursussted og transport
Tilmelding: Til Proces Support A/S per e-mail på ps@processupport.dk eller telefon 6220 6980
Kursusholder/kontaktperson hos Proces Support: Per Schorling |
|

| Download/udskriv beskrivelse af kurset (.pdf)
|
"MUS - giver mulighed for at fastholde og udvikle medarbejderen."
| |
| ”Det besluttes forud for kurset hvor der skal sættes primær fokus."
| 
| ”Praktisk orienteret, med 5 hovedregler som resultat."
| 
| ”Workshoppen kræver deltagernes aktive medvirken."

"Kursusforløbet tilpasses virksomhedens udfordringer."
|
|