Coaching er et partnerskab mellem coachen og en enkeltperson eller en gruppe, der i løbet af coachingforløbet bliver udfordret, motiveret, finder svar, ser nye muligheder, løsninger og lægger en handlingsplan.
Coaching handler om at finde de nødvendige ressourcer til at realisere de mål, vi sætter os. Den største udfordring for ethvert menneske kan beskrives med et ord – forandring.
Graden af vores succes handler om, hvor gode vi er til at håndtere forandring.
Coachen vil udforske, hvordan teamet eller enkeltpersonen forholder sig til en given forandring. Via dybdegående spørgsmål og specielle spørgeteknikker, bringes ressourcer frem, der mindsker eller fjerner de overbevisninger, der hæmmer eller begrænser den ønskede forandring.
Coaching hjælper med at afdække, hvordan individer eller gruppen handler nu i relation til egne mål, drømme, værdier og hensigter. Der findes nye muligheder, der kan føre til den ønskede forandring. Det er ikke coachen, der ligger inde med svarerne, men derimod de gode spørgsmål, der kan afdække, hvad der skal til for at nå målet.
Hvornår er coaching en mulighed? Moderne virksomheder har for længst indset fordelen af at tilbyde deres medarbejdere et coachingforløb til at skabe de ønskede forandringer, og trenden er stigende. Det er dog vigtigt, at understrege, at der skal være et reelt ønske om coaching fra den eller de personer, der coaches. Coaching kræver commitment fra teams og enkeltpersoner for at lykkes.
Coaching kan blandt andet anvendes til - Udvikling af ledelsesfærdigheder
- Realisering af individuelle mål og gruppemål
- Forbedring af personlige relationer
- Bedre kontakt og kommunikation med omgivelserne
- Definition af egne mål
- Bedre resultater
- Øget motivation
- Afklaring af værdier og overbevisninger
- At skabe balance
I arbejdsmæssig sammenhæng kunne det f.eks. være, at man ønsker at forbedre sine samarbejdsevner, kommunikationsevner, evne til at uddelegere, forandringsparathed, evne til at prioritere sin tid eller sine opgaver osv. På det private plan kunne det f.eks. handle om at gennemføre et maraton, tabe 5 kilo, tage en uddannelse, prioritere sine børn/familie bedre – eller alt muligt andet.
Grundlæggende kan coaching helt enkelt sammenfattes i følgende: - Her er jeg
- Der vil jeg gerne hen
- Hvad er det, der forhindrer mig i at komme derhen?
|
|
|